Mzungu Kichaa 4. oktober

DELA-NA-MZUNGU

>Dørene åbner kl 20.00<

”…we say, just keep doing what you’re doing, crazy white man.” (The Guardian). 

Skanderborg drengen Espen Sørensen har under store dele af sin opvækst boet i Afrika – og det er her, han har forvandlet sig til Mzungu Kichaa, der betyder noget i retning af ”den tossede hvide mand”!

Mzungu Kichaa spiller den særlige stil kaldet Bongo Flava, der blander stilarter som reggae, rap, afropop og traditionel tanzaniansk musik.
Mzungu Kichaa er i dag musikalsk stjerne i Østafrika, hvor han brød igennem i 2009 med albummet ”Tuko pamoja” og singlehittet ”Jitolee” lavet sammen med de lokale stjerner Professor Jay og Mwasiti. I 2010 blev Mzungu Kichaa dommer i Bongo Star Search, det tanzanianske svar på X-Factor, og i 2012 udgav han EPen ”Hustle”. Førstesinglen herfra hedder ”African Hustle” og er en duet med en lokal stjerne, sangerinden Dela. I 2014 udgav han EPén Relax som har gæsterne Karen Mukupa og Juma Nature med på nummeret “Together as One”.

Mzungu Kichaa har to gange været nomineret til dansk World Music Award – i 2009 i kategorien ”Best World Album” for ”Tuko Pamoja” og i 2012 var ”Twende Kazi” kandidat til ”Best World Track”. Mzungu Kichaa stiller op med band hele vejen fra Tanzanias hovedstad Dar es Salaam.

80,- i indgang. Kom før kl 21 og der er HALV PRIS!

10,- billig øl Bar med cocktails, ginger ale, og øko øl

HUSK, vær søde kun at tilmelde jer eventen hvis i har tænkt jer at komme ;)